Test og analyse
Optimér din præstation gennem præcis data
Ved at analysere både fysiologiske og biomekaniske aspekter af din krop, fjerner vi tilfældighederne og sikrer at du får det optimale udbytte af din træning.
Data skal kunne bruges. Det handler ikke kun om at måle, men om at forstå. Vi omsætter komplekse testresultater til en konkret handlingsplan, så du ved hvordan, du skal gribe din træning an for at flytte dine grænser og forbedre din fysiske præstationsevne.
Værdifuld indsigt for alle
Vi tilbyder en række forskellige test, der alle er udvalgt for at give dig brugbar information – uanset om du vil forbedre dig i en specifik sport eller ønsker at optimere din generelle sundhed og træning gennem aktiv brug af data.
Et “test-batteri” skal altid tilpasses den enkelte. Vi sammensætter forløbet efter dit niveau og dine mål, og udvælger de specifikke styrke-, mobilitets- eller fysiologiske tests, der er relevante for dig.
- For motionisten Giver fysiologisk indsigt, kortlægger dit nuværende niveau og hjælper dig til at målrette din træning for at forbedre sundhed og præstation. Du får en gennemgang af dine resultater og anbefalinger til fokusområder fremadrettet.
- For eliteudøveren: Når man allerede gør meget rigtigt, handler det om at finde de sidste procenter. Her kan vi hjælpe med at afdække de små marginer, som kan udgøre forskellen i konkurrencen.
Uanset niveau er målet med vores analyser altid det samme: At give dig et objektivt fundament, så din træning bliver så effektiv og målrettet som muligt.
Lad os finde den rette løsning til dig
Vi vil meget gerne blive klogere på dig, og dine ønsker til test. Udfyld formularen herunder, så vender vi hurtigt tilbage med et uforpligtende opkald – og får sammensat en relevant testpakke til dig.
